Blog Image

Ungdom Skovby

Links!

Aktivitetskalender - klik.
Træningspoint - klik.

Modstanderen blev væk !!!!

Kampe 11 mands Posted on Mon, October 06, 2008 18:03:27

Surt øvsmiley Ebberup valgte at udeblive uden at melde afbud !!!!!!!!—- så drengene fik en god gang træning istedet. De 3 mål vi “valgte” at vinde med skulle der findes nogle målscorere til. Det blev til 1 mål hver til Mads og Bredning og så et selvmål. Alle drengene fik hver især en stemme til “dagens spiller”



SPÆNDING!!!!

Kampe 11 mands Posted on Thu, September 25, 2008 21:07:26

Onsdag d. 24 september skulle der være “skæbnekamp” på Skovby Stadion, hvor dagens modstander var ubesejrede Hårby BK. Vandt vi kunne vi selv bestemme om vi skulle være vinder af rækken, så vigtigheden af kampen var åbenlys. Så drengene havde en smule nerver på under opvarmningen og dem havde de ikke rigtig formået at få smidt inden kampopstart, hvilket gjorde at Hårby i løbet af kampens 8-10 første minutter fik total gavebod. 3 mål formåede de at score uden vi forsøgte helhjertet at melde os ind i kampen. Vi fik foretaget et par spillerrokeringer der stabiliserede vores forsvar og bagerste midtbane og langsomt kom vi op i gear uden på dette tidspunkt i kampen at være farlige foran modstanderens mål. Der skulle et straffespark til, inden vi kom på måltavlen til 1-3. Men så var spillet også kommet igang med at flyde, hvilket betød at vi tilspillede os et ” hav ” af chancer som vi dersværre brændte. Halvlegsresultatet på 1-3 kunne Hårby være mest tilfreds med idet vores effektivitet foran mål denne dag var væsentlig under niveau. I 2. halvleg satte vi lidt mere pres på og vi nærmest “væltede” rundt i 100% chancer som vi stadigvæk formøblede ganske forfærdelig, selv om alle spillerne nu leverede varen med hensyn til fight og spillen fodbold. Pludselig lykkedes det os at få reduceret endnu engang. 2-3 og vi var pludselig meget tættere på sejren, da en placerings fejl i forsvaret bliver udnyttet til endnu en Hårby scoring til 2-4. Med 8 minutter igen var det endnu engang op af bakke. Men drengene ville det anderledes og var i slutminutterne totalt dominerende over hele banen og fik med endnu 2 scoringer udlignet til kampens slutresultat 4-4. Hårby tilskuerne var ovenud lykkelige over at have fået point, idet de selv mente Skovby var et gear bedre i det meste af kampen. Der skal herfra lyde en kæmpe portion ros til drengene, for det er tydeligt at deres fysiske form spiller væsentligt ind i det voldsomme overtag vi får på kampen og så at bredden på holdet nu er så stor at “bænken” er lige så stærk som dem der er på banen. Dagens spiller blev Kasper Bredning. Målscorere Kasper Bredning 1, Mathias Holmquist 1 og Mads G. 2



Sort lørdag

Kampe 11 mands Posted on Sun, September 14, 2008 12:00:27

D. 13. som uheldsdato kan man da gisne lidt over, efter lørdagen var svunden og man gennemlever dagens begivenheder i tankerne. Dagens modstander Tarup ,som ligger nr. 1 i rækken, er altid en svær modstander og det er derfor vigtig at være tilpas forberedt på dette. Men men men, allerede fredag starter det med et afbud fra en af de bærende profiler. Dette gør så at det taktiske oplæg skal ændres for med andre spillere på nye pladser ,så er spillestilen en smule anderledes. Dette bliver så ændret i oplægget ,således dette igen er opdateret i forbindelse med mødet med ovennævnte modstander. Kl. 21.30 fredag aften kommer der et afbud fra en kørselsforældre, fordi vedkommende ikke føler sig frisk nok til lørdagens kørsel. Lørdag morgen finder vi en substitut til kørslen, således dette er på plads inden vi skal mødes i Skovby. Jeg har en aftale med afhentning af en spiller på Bøgebjerg Camping ved Kerteminde. Derfor kører jeg hjemmefra 2t. og kvarter før kamptid. Desværre havde hustruen min taget køretøjet på hvide plader og parkeret den i Skåstrup……., så min kørsel hjemmefra i god tid ,var begyndt at smuldre. Mit eget køretøj var i akut brændstofmangel ,så jeg måtte over Bogense for at tanke!!!! ,tiden var efterhånden meget meget knap. Ting bliver ordnet og Mads og jeg kommer afsted efter Kerteminde. Ved Munkebo har NCC valgt at spærre vejen pga ny asfaltbelægning på vejen…….dette så igen da vi kører tilbage, så…….. pludselig har vi holdt 35 minutter i kø og er derfor langt efter tidsplanen. Præcis kl. 12.00 ankommer vi til Tarup Stadion og kan samtidig høre at kampen bliver fløjtet igang. Imellem tiden har vi haft en stafet efter Mads´ fodboldtaske for den havde han glemt i min bil der nu holdt i Skåstrup!!!!!!!!!!!. Så kampens oplæg kan jeg krølle sammen og smide til højre for dette blev der ikke brug for. Det er tydeligt at se på spillets manglende sammenhæng ,at spillerne ikke er oppe at “ringe” og derfor er vi ikke skarpe i vores pres af modstanderen. Tarup takker høfligt for dette og går til pause med en føring på 3-1 og dette primært fordi vi er meget gavmilde i vores forsvar og så at vi i angrebet er ukoncentrerede og uden vilje til løb og pres. Vi får i pausen en lille snak om ,hvad vi kan gøre bedre og dette virker positivt på spillernes indstilling, for selv om spillet stadig ikke er prangende så lykkedes det med masser af løbearbejde at blive boldbestemmende og vi får tilspillet os en del chancer, hvor vi scorer 2 mål, desværre giver forsvaret endnu engang en total unødvendig chance til Tarup, der kvitterer med kampens sidste scoring til 4-3 i Tarup favør. Målscorere: Johan 1, Mads 2. Dagens spiller Holm. Ansvaret for nederlaget må jeg påtage mig pga omstændighederne optil kampen.smileysmiley Ydermere vil jeg tilføje, at Tarup er jo en forening med en U-14 i mesterrækken , foruden det hold som vi skulle møde. Mesterrækkeholdet lå inden i lørdags nr. 2 og skulle møde mesterrækkens absolute bundhold der i holdets 5 første kampe havde fået klø. I dette top mod bund opgør tabte Tarup på mærkværdigvis og vi må sige vores modstander ( Tarups andethold i U-14 ) som vandt over os med 4-3 ikke var almindelig B-række standard, man kunne nok foranlediges til at tro—–, at holdene i dagens anledning var blevet mixet lidt, således man stillede med et hold væsentlig forstærket med mesterrækkespillere til mødet mod os og så istedet havde et par B-rækkespillere med i mesterrækkekampen som man jo helt uventet gik hen og tabte. Men jeg vil stadigvæk påstå at, hvis spillerne havde fået det oplæg og den start som de normal får, uden den uro med spillere der kommer og sent ( STADIG MIN SKYLD ) og afbud til kampen, så havde vi gået fra banen som vindere. Dette betyder jo så også at vores spillertrup er med smallest mulig margen, for skal man i A-rækken, så vil alle modstandene være lige så skrappe som Tarup.smiley



Målscorere efterår

Kampe 11 mands Posted on Fri, August 29, 2008 07:30:37

Johan 5

Kasper B. 3

Patrick 3

Mathias H. 5

Mads G. 6

selvmål 1

Målscorer 23-14

Point 10 ( ud af 15 )



Konditionen vandt !!!

Kampe 11 mands Posted on Fri, August 29, 2008 07:28:21

PDIF var et hold som vi tidligere havde stiftet bekendskab med i foråret og ved denne lejlighed fik vi en fodboldlussing af PDIF på 2-11. Derfor blev der i oplægget gjort meget ud af ,at vi skulle spille kontant, sørge for at tacklingerne sang når vi tacklede en PDIFspiller. Dette overholdt drengene 100% og vi er spilstyrende i hovedparten af 1. halvleg ,hvor vi har mange chancer for at scorer. Desværre valgte vores fløje i forsvaret, at være i gavehumør og forærer PDIF chancer i et uhørt antal, hvoraf de vælger at scorer på de 3 af dem. Pauseresultat 1-3. Vi aftaler i pausen at fastholde vores koncept vedrørende kontantheden i vores spil, for jeg er sikker på at det kun er et spørgsmål om tid inden en af PDIFspillerne mister “jordforbindelsen”. De første 10 minutter forsætter forsvarets gavebod og PDIF er nu foran med 1-5 , dette uden de på noget tidspunkt har været spilstyrende. Og i denne periode har Marcus S. i målet spillet rigtigt godt og Casper Skovhus har tacklet så “fuglene har sunget”. Vi foretager derfor nogle omrokeriger for at stabilisere forsvaret. Dette udmønter sig med det samme i en reducering og oven i den bliver en PDIFspiller vist ud i 10 minutter. I denne periode er vi dygtige nok til at tilspille os et hav af chancer, hvorpå vi scorer på 3 af dem og får udlignet. PDIF er fuldstændig konditionsmæssig flade og formår kun fremadrettet at spille fodbold og det gør blandt andet at Patrick kan lave kampens sidste mål til 6-5 i vores favør. Om det er Sverigesturen der har styrket tro og kondition skal jeg lade være usagt, men det var imponerende flot den præstation der blev leveret. Resultat 6-5. Målscorere Johan 2, Patrick 1, Kasper B. 1, Mathias H. 1, Mads G. 1. Dagens spiller Casper Skovhus.



SKOVBY GF-OKS1

Kampe 11 mands Posted on Sun, June 15, 2008 10:21:53

Afgørelsen time om hvorvidt vi selv skulle tilspille/fastholde 4. pladsen i rækken var kommet. Vi skulle møde et yderst tændt og motiveret OKS hold, der skulle have revanceret det nederlag de fik sidste gang de 2 hold mødtes. Derfor var oplægget til kampen også vigtigheden af, at vi skulle ligge højt pres og være spilstyrende. Vi brugte en time i opvarmningsforløbet på, at være oppe på 100% til kampstart. Vores taktik med højt pres lykkedes fra start og vi tilspiller os straks et par solide chancer vi ikke får scoret på. OKS slår en kontra i vores venstre side og via 2 store forsvarsfejl bringer de sig meget ufortjent foran. Knægtene viser igen stor moral og fastholder vores spilkoncept og vi presser OKS helt i bund og får 2 gange scoret i første halvleg, så halvlegsresultatet er 2-1. Vi aftaler i pausen, at blive ved med at holde det offensive pres, for jeg tror ikke på OKS fysisk kan stå distancen, hvis de konstant presses ud i løbedueller.Dette viser sig at holde stik, vi øger til 3-1 på et dybt spil i dybden , hvor vi overspurter OKS. Så tager vi en lille blunder og OKS er igen med i kampen og spiller i denne fase det bedste spil, hvor kun et par gode indgreb fra vores forsvar og målmand gør de ikke får udlignet. Deres 10 minutters koster dem så mange kræfter, at da vi sætter lidt mere fart i bolden bliver de sat af og vi formår at score endnu 3 gange og misbruger i det sidste kvarter en masse 100% chancer, hvor vi har spillet OKS tyndt. Jeffrey, Rune og Peter spillede deres hidtil bedste kamp i år,meget flot. OKS var en meget god modstander der har stor ære af kampen. Målscorere : Kasper Bredning 2, Mads G. 2, Johan 1 og Nicolai M. 1. Dagens spillere blev Peter og Skovhus.Resultat : 6-2

KLIK PÅ BILLEDE FOR STØRRE FORMAT



Klinte Grindløse FC- Skovby GF

Kampe 11 mands Posted on Mon, June 09, 2008 09:58:37

KLIK PÅ BILLEDET FOR STØRRE FORMAT

Holdsamarbejdet mellem Klinte/Grindløse og Krogsbølle/Roerslev har gjort dagens modstander til en uhyggelig svær modstander og kampen var i anledning af byfest i krogsbølle henlagt til netop Krogsbølle stadion. Deres stadion er placeret i en “gryde” ,hvor ingen rører sig og med temperaturer på næsten 30 grader, så var varmen en ikke uvæsenlig faktor i fodboldkampen. Opvarmningen var pga varmen let og spillerne blev beordret til at indtage rigeligt med vand i fasen op til kampen, således deres væskedepoter var fyldt og man ikke risikerede spillerne hurtigt gik “sukkerkolde” pga manglende væske. Vi er fra start spilstyrende og formår at presse Klinte på hele banen og få derved erobret nogle bolde og tilspillet os et par halve chancer som Klintes forsvar og målmand får reddet. Klinte lever primært på lange bolde frem til deres forrygende farlige og hurtige angriber der også starter målfesten med en scoring på en off-side friløber. I netop denne situation må dagens dommer have en grim smag i munden, for den off-side var minimum 3 meter for 3 mand. Vi fortsatte dog stadigvæk med, at holde presset på Klinte og det gør de ikke kan få ro til at spille fodbold ,men i stedet begynder bare at skulle af med bolden. Det udnytter vi til en 7-8 afslutninger på mål hvor vi totalt gennemspiller Klintes forsvar og får scoret 3 kanonmål ved Johan ,Mads og ikke mindst en flugter til Mathias H.. Foran med 3-1 vælger vores ellers super velspillende målmand Marcus.S at fejre føringen inde i sit mål og “glemmer” at løbe ud og samle en lang bold ind i felten op, dette resulterer i en Klinte scoring til 2-3 og Klinte var igen med i kampen. I den efterfølgende periode bølger kampen lidt frem og tilbage, men vores pres på deres bagerste kæde gør at der opstår en god chance til Kasper B. som han planmæssig sparker ind til pauseresultatet 2-4. I pausen aftaler vi at vi primært vil holde presset på Klintes venstre og bagerste forsvarsside. Det udmønter sig i mange chancer men en godt spillende Klinte målmand holder vores scoringer nede på 2 og så vælger vores bagerste forsvar at svigte vores aftaler og i stedet for at holde fokus på at forsvarer, så begynder de at spille angribere. Dette udnytter Klinte flot og scorer 3 hurtige og nemme mål og kampen er desværre igen åben og Klinte har for første gang i kampen reelt et overtag i spillet. Vi formår at sætte endnu et gear på hastigheden i spillet og Peter scorer et yderst vigtigt mål til 5-7 og først der slipper Klintes tro på sejr op og vi formår inden kampen fløjtes af at scorer endnu en gang til slutresultatet 5-8. Flot kamp mod god modstander. Dagens spiller blev Mads. Målscorer Kasper B. 2, Johan 2, Mads G. 2, Peter 1 og Mathias H. 1



KAMP D 31.05.08

Kampe 11 mands Posted on Sun, June 01, 2008 13:55:39

Blog ImageSkovby-FC Alliancen. Resultat 3-0 alle spillerne blev dagens spiller og Peter, Kasper Bredning og Nicolai Møller blev noteret for , hver et mål



Next »